Økonomiansvarlig til vigtig og udfordrende nøglerolle
Du får ansvaret for, at vi overgår fra et traditionelt bogholderi for det danske selskab til at vi får en proaktiv økonomiafdeling med bogholderi, rapportering, controlling og budgetproces for Kingsmoor Group A/S og salgsselskaberne Kingsmoor Petfood Danmark A/S og Kingsmoor Petfood Norge AS.

Du sikrer dig, at regnskabsfunktionen leverer valide og rettidige data, så den understøtter ledelsen i at træffe solide beslutninger. Du arbejder tæt sammen med regnskabsassistenten (deltidsansat) og den norske regnskabsfører.

Dine opgaver vil primært være:
• Udarbejdelse af måneds- og årsrapporter
• Udarbejdelse af finansiel rapportering herunder forecast og likviditetsstyring
• Ledelse af bogholderiet
• Drift og udvikling af vores ERP system
• Opfølgning på margin, OPEX samt udarbejdelse af ad hoc analyser
• Gennemførelse af budgetproces med udarbejdelse og opfølgninger
• Overholdelse af lovmæssige krav til regnskab og skat
• Kontaktperson til revisor, bank og forsikring

Din profil
Du har solid regnskabserfaring f.eks. fra revisionsbranchen og gerne erfaring fra anden virksomhed også. Du er stærk på IT herunder Microsoft Excel og har flair for ERP og BI systemer. For at få succes i jobbet er det afgørende, at du arbejder selvstændigt, proaktivt og med en praktisk hands-on tilgang som kræves i en mindre organisation. Du er disciplineret med dine deadlines og klar til at yde en ekstra og fleksibel indsats, når det er nødvendigt. Du er kvik, har nemt ved at sætte dig ind i den givne situation og lærer generelt nye ting hurtigt, så du kan give solid sparring og support til ledelsen. Du er samarbejdende og i det hele taget en god rollemodel for en tværorganisatorisk, serviceorienteret økonomifunktion, der leverer god kvalitet.

Om Kingsmoor
Kingsmoor blev startet i 2005 ud fra en god idé om at lave hundemad på baggrund af nogle iagttagelser og erfaringer, som stifteren Bent Ransborg havde gjort sig med sin hund. Dertil kommer en kompromisløs holdning til råvarekvalitet. Kingsmoor er i dag en af de førende på specialmarkedet i Danmark, og siden 2016 har vi intenst arbejdet med produkter og markeder, sådan at vi også kan udvikle os udenfor landets grænser. I 2016 stiftede vi Kingsmoor Petfood Norge AS sammen med erfarne norske kræfter, og i år har vi lavet en distributøraftale med den førende svenske grossist, så vi har fokus på Skandinavien i 2017 og 2018.

Du får 12 knalddygtige kollegaer, som arbejder med bl.a. udvikling, salg og markedsføring. Selve produktionen og logistikken har vi outsourcet til en tæt samarbejdspartner.

Dit arbejdssted er i Langå, hvor vi holder til i skønne omgivelser.

Send din ansøgning/CV mærket “ØKONOMIANSVARLIG” til job@kingsmoor.dk.
Ansøgninger behandles løbende.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Bent Ransborg på br@kingsmoor.dk eller mobil 3029 8422.

Kingsmoor Group A/S
Ulstrupvej 33
8870 Langå