Nu kan du købe mad til din hund og kat og samtidigt sætte et klimavenligt aftryk. Forbrugerne forventer, at virksomhederne holder den bæredygtige fane højt, lyder det fra fremtidsforsker Mette Sillesen.

Kingsmoor, der producerer hunde- og kattemad, bruger kun grøn vindmøllestrøm i produktionen.

– Vi har sat os for at udvikle opskrifter og producere hunde- og kattemad, der belaster miljøet og klimaet mindst muligt. For Kingsmoor er det hjerteblod at bidrage til den grønne omstilling i Danmark, fortæller Bent Ransborg, grundlægger og ejer af Kingsmoor Petfood.

Sparer miljøet for CO2
Produktionen foregår i Danmark med el fra en vindmølle ved Billund, ca. 30 km fra fabrikken. Dermed reducerer Kingsmoor den årlige miljøbelastning med knap 100 ton CO2. En hundeejer med eksempelvis en golden retriever vil på et år kunne spare miljøet for 6 kilo CO2.

– Som kæledyrsejer behøver du ikke at gå til ekstremer for at gøre en forskel i hverdagen. Du kan vælge den danske, bæredygtige løsning næste gang du køber mad til din hund eller kat. Det valg vil vi gerne give forbrugerne, siger Bent Ransborg.

Kingsmoor har været med i front lige fra starten, hvor Bent Ransborg lavede opskrifter til hundemad med udgangspunkt i sunde urter, frugter og grøntsager. Virksomheden fokuserer på bæredygtighed og sætter en ære i at bruge lokale råvarer fra Danmark og andre nordiske lande til madserien New Nordic Kitchen for Pets.

– Ved at bruge klimavenlig energi i produktionen tager vi et skridt i den rigtige retning af mere bæredygtighed, og det er helt i tråd med de værdier, jeg startede Kingsmoor på, siger Bent Ransborg.

Trend fra USA
Fremtidsforsker Mette Sillesen fra virksomheden High Touch har speciale inden for forbrugeradfærd, livsstil og bæredygtighed. Hun spår, at vi i Danmark kun har set begyndelsen på humanisering af kæledyr, som er en trend fra USA. Begrebet ’pet services’ er i USA fire gange så stort som produkter til børn.

– Kæledyrene spiller en meget større rolle i vores liv end tidligere. I dag er hunden og katten familiemedlemmer, og det vil vi se forstærket i fremtiden. Det stiller krav til virksomhederne, da forbrug handler mere om værdier end det fysiske produkt. Den bevidste forbruger køber et værdisæt hos virksomheden, som derfor er nødt til at tænke på den grønne og sociale bundlinje. Det er et vilkår for virksomhederne allerede nu, siger Mette Sillesen.

Yderligere oplysninger
Bent Ransborg, direktør, Kingsmoor Petfood, mobil: 3029 8422, e-mail: br@kingsmoor.dk
Mette Sillesen, fremtidsforsker, High Touch, mobil: 2022 9382, e-mail: ms@mettesillesen.com

Fakta om Kingsmoor
Kingsmoor blev grundlagt i 2005, og navnet udspringer af det midtjyske område Kongenshus Hede, hvor ejer og grundlægger Bent Ransborg ofte har gået ture med sine hunde. Produktionen foregår i Danmark, og Kingsmoor bruger råvarer fra de nordiske lande og anvender ikke kunstige konserveringsmidler eller farvestoffer. Kingsmoor sælger hunde- og kattemad via forhandlere i Danmark, Norge, Sverige og Litauen. Mere info på www.kingsmoorpetfood.dk

 

Related Posts

Uncategorized

Alt godt fra havet

Din hund og kat nyder godt af flere ting fra havet. Vi bruger friskfangede fisk fra danske og norske farvande til vores fiskevarianter, og vi sørger for den rette mængde af fiskeolie og omega-3 i...

Uncategorized

Ta’ hunden med til Food Festival

Vi er igen i år med til Food Festival i Aarhus, så ta’ hunden med og kig forbi vores hundebar. Vi har vand og snacks klar, og så giver vi også din hund en New...

Uncategorized

Hold hunden sund og slank

Hvornår er hunden overvægtig? Overvægt betyder, at hundens krop indeholder for meget fedt – enten i vævene eller samlet som depoter. En hund betegnes som overvægtig, hvis den vejer mere over 15-20% af dens optimale...