Hunde og kattes sundhed er meget afhængig af, hvad de spiser. De skal have de rette mængder af protein, fedt og kulhydrater samt vitaminer og mineraler, og det hele har betydning for mavetarmkanalens velbefindende. Det er vigtigt at holde mavetarmkanalen sund, da mange sygdomme kan skyldes en svækket mavetarmkanal. I mavetarmkanalen lever en sammensætning af mikroorganismer, også kaldet mikrobiotaen.

Sammensætningen af mikrobiotaen kan man forsøge at ændre på to måder. Hunden eller katten kan indtage sundhedsfremmende bakterier og håbe at disse slår sig ned i tarmen, eller indtage visse fibre som de gode bakterier i tarmen ”spiser”. Vores produkter indeholder præbiotika, som hjælper probiotika med at bekæmpe de dårlige bakterier. Præbiotika er f.eks. fermenteret raps, roefibre og cikorieinulin.

Hvad er probiotika?
Ordet probiotika kommer fra græsk og betyder ”for livet”. Probiotika dækker over en række levende mikroorganismer, primært mælkesyre-og bifidobakterier. Døjer din hund eller kat med dårlig mave, så kan du faktisk hjælpe med noget, du kender fra køleskabet. Nogle fødevarer indeholder nemlig de gode bakterier, f.eks. yoghurt eller A38. Ved at tilsætte maden lidt A38 kan man i en periode hjælpe en stresset mavetarmkanal til at genfinde den gode balance. Den sundhedsfremmende effekt består i at tilføre gode bakterier til mavetarmkanalen, der kan kontrollere væksten af de dårlige bakterier. På den måde kan man sørge for en god balance, så dårligdomme som f.eks. diarré ikke forekommer.

Læs mere om vores produkter.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores ernæringsekspert Hanne Wind på e-mail hw@kingsmoor eller telefon 4280 1377.

 

Related Posts

Uncategorized

Mød os på Randers MadFestival

** Konkurrencevinderene er fundet. Tillykke til Sara Cox og Lotte Grøn **  Mmm… hvad er der på menuen i dag? Kig forbi Randers MadFestival lørdag d. 23/9 og få en snak om hunde- og kattemad. Festivalen...

Uncategorized

Sådan bruger du et slankefoder

Når hunden skal tabe sig, skal det ske i et stille og roligt tempo. Man anbefaler, at hunden ikke taber sig mere end 1-2% af dens kropsvægt om ugen, da et hurtigere vægttab øger sandsynligheden...

Uncategorized

Forkæl din hund til Food Festival

Tag din firbenede ven med til den store madfest ved Tangkrogen den 7.-9. september. Kingsmoor Petfood fra Langå er for fjerde år i træk med til Food Festival i Aarhus og stiller op med en...