Tag din firbenede ven med til den store madfest ved Tangkrogen den 7.-9. september.

Kingsmoor Petfood fra Langå er for fjerde år i træk med til Food Festival i Aarhus og stiller op med en ny pop-up restaurant for hunde. Udover de mange smagsprøver og madboder til mennesker – så er der naturligvis tænkt på, at også hundene fortjener mad og drikke.

”I vores pop-up restaurant kan hundene få sig en lækker snack og en god mundfuld vand, inden de fortsætter ind på festivalpladsen med deres ejere. Alle gæster får også en goodiebag med 500 gram hundemad samt en høm-høm pose i tilfælde af uheld på pladsen,” fortæller grundlægger og direktør Bent Ransborg fra Kingsmoor.

Menuen i restauranten står på ny nordisk hundemad lavet med blandt andet vildtfanget havfisk fra danske og norske farvande, vestjyske hestebønner, tang og fermenteret raps. Kingsmoor er kendt for deres madkoncept New Nordic Kitchen for Pets.

”Vi glæder os til at snakke med de mange mennesker og hilse på alle hundene, der ligesom os elsker god mad. For Kingsmoor er det helt naturligt at være med til Food Festival, da vi deler værdierne om kvalitet, lækre råvarer og den gode madoplevelse. Vi ved, at mange interesserer sig for hundens velbefindende, og maden betyder en del, så det tager vi gerne en snak om,” siger Bent Ransborg fra Kingsmoor.

Kingsmoor står med deres pop-up restaurant på plænen foran indgangen. Inde på festivalpladsen kan hundene også få sig en snack og noget vand ved en pop-up restaurant i mindre format.

Kingsmoor er officiel sponsor for hunden og maskotten Molly til Hotdog DM.

 

Info om Food Festival

 

 

Related Posts

Uncategorized

Kingsmoor på Valdemars Slot

Mød Kingsmoor i de smukke rammer ved Valdemars Slot 3.-5. juni 2017. Slotsportene åbner op for en storslået livsstilsmesse med et stort hundeområde. På Kingsmoors stand kan du møde vores konsulenter til en snak om...

Uncategorized

Vi støtter årets Danmarks Indsamling

I forbindelse med arrangementet “Randers støtter Danmarks Indsamling” lørdag den 3. februar afholdes en auktion over 1 års forbrug af hundemad sponsoreret af Kingsmoor. Deltag i auktionen på arrangørens Facebookside. Alle bud skal afgives på...

Uncategorized

Alt godt fra havet

Din hund og kat nyder godt af flere ting fra havet. Vi bruger friskfangede fisk fra danske og norske farvande til vores fiskevarianter, og vi sørger for den rette mængde af fiskeolie og omega-3 i...