Mineraler

Beskrivelse:

Calcium:
Calcium, og bedre kendt som kalk, er et mineral som har stor betydning for knoglerne. Calcium er, sammen med fosfor, med til at styrke skelettet – de udgør knoglernes ”cement”. Calcium er også vigtigt for overførsel af beskeder mellem celler og for musklernes evne til at trække sig sammen. Mangel på calcium vises f.eks. ved Muskeltrækninger, feber samt ukoordineret og stiv gangart. Drægtige og diegivende tæver har en større risiko for at udvikle calcium mangel (hypocalcæmi), grundet et større behov i disse perioder.
For meget calcium er dog heller ikke godt, især for hvalpe. Tilføres der for meget calcium vil/kan hvalpens krop ikke tilpasse mængden der optages og vil derfor passivt optage for meget, hvilket vil skabe unormal vækst. Sørg derfor kun at tilføje calcium i den rette mængde tilpasset efter den pågældende livsytring.

Fosfor:
Fosfor er utrolig vigtig og varetager mange forskellige roller i kroppen. Fosfor er sammen med calcium, med til at styrke skelettet. Det indgår i cellemembranernes opbygning og så er det et mineral kroppen skal bruge for at afgive energi. Derudover så indgår fosfor også i DNA og RNA, som bærer cellens genetiske programmering. Fosfor findes naturligt i kød, og derfor ses der ofte en reducering af kød i recepter hvor fosfor skal begrænses (f.eks. til ældre dyr med nyreproblemer).

Magnesium:
Magnesium et vigtigt mineral. Magnesium spiller en stor rolle i stofskifteprocesserne, vha. samspillet med enzymer. Derudover er magnesium væsentlig for nervesystemet, muskelsammentrækninger og så hjælper det også til den generelle energiproduktion. Til sidst, så hjælper det også med at styrke skelettet i samarbejde med calcium og fosfor, dog i en mindre grad. Mangel på magnesium kan vise sig i form af nerveproblemer, dog ses overdosering af magnesium ikke ofte. Men man råder dog ikke til at give mere end behovet er.

Natrium:
Natrium er nødvendig for cellernes funktion, da det opretholder trykbalancen mellem cellens indre og ydre, samtidig med spiller natrium en vigtig rolle i forbindelse med energistofskiftet i cellerne. Natrium regulerer også væskebalancen sammen kalium, dvs. det giver en fornemmelse for tørst eller udleder vand via urinen. Natrium er derfor et meget vigtigt mineral. Natrium tilsættes ofte i forbindelsen ”Natriumklorid” og det kan der læses mere om her (link til natriumklorid).

Kalium:
Kalium er, sammen med natrium, et vigtigt mineral i opretholdelsen af trykbalancen mellem cellernes indre og ydre. Derudover spiller det også en rolle i forbindelse med energistofskiftet. Sidst, men ikke mindst, så spiller kalium også en vigtig rolle for hjertefunktionen. Kalium findes naturligt i mange forskellige råvarer, herunder kartofler og bønner.

Jern:
Jern er et mineral, som er en vigtig del af de røde blodlegemer. De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppen og derfor er jern ansvarlig for at ilten bliver transporteret rundt. Myoglobin i musklerne indeholder også jern, og her hjælper jernet også med at transportere ilt ud til musklerne. Myoglobin er dog ”bedre” til at binde ilt til sig og på den måde “suger” den ilten fra blodet over i de arbejdende muskler, så ilten ender i musklerne, hvor det skal bruges.
Jern indgår også andre steder, dog i mindre mængder, det er f.eks. i visse enzymer, der bruges i energistofskiftet og i de hvide blodlegemer. Jern findes naturligt i fødevarer som lever, kød, fisk, skaldyr, fjerkræ og bønner.

Kobber:
Kobber er et sporstof, som i organismen har funktionen af fremme optagelsen af jern i tarmen og i hæmoglobinet. Kobber findes i en lang række enzymer, men især dem der fremmer iltningen af cellerne. Derudover spiller kobber også en rolle i dannelsen af kollagen i sener og myelin i nervesystemet. Kobber findes naturligt i bl.a. kød, indmad (specielt lever), samt ærter, linser og soya.

Zink:
Zink er et mineral, som udgør en væsentlig bestanddel af kroppens metaboliske enzymer, som er med til at omsætte protein, fedt og kulhydrater. Derudover har zink også en grundlæggende betydning for ardannelsesprocessen/sårheling og pelskvaliteten. Sidst men ikke mindst, så er zink også nødvendig i forbindelse med blodets transport af A-vitamin og vigtig i forbindelse med forplantning. Zink findes naturligt i alle former for animalske produkter, men også fra hele korn og frø.

Mangan:
Mangan er et sporstof, som aktivt er med til at opretholde mitokondriernes funktion. Mangan spiller en meget vigtig rolle i dannelsen af knogle- og ledbrusk, samt normal dannelse af bindevævet. Det skal derfor overvåges nøje hos hvalpe/killinger samt ældre og hunde/katte med slidgigt. Mangan findes naturligt i korn og frø. Kød indeholder minimale mængder af mangan.

Jod:
Jod er et yderst vigtigt mineral, selv den nødvendige mængde ikke er stor. Det indgår i sammensætningen af skjoldbruskkirtlens hormoner og bidrager til dannelsen af disse. Uden jod vil skjoldbruskkirtlen ikke kunne fungere, hvilket vil påvirke stofskiftet. Gode kilder til jod er tang, havsalt, skaldyr og fisk.

Selen:
Selen er et sporstof, men også en antioxidant. Sammen med vitamin-E, beskytter selen cellemembranerne, især i muskelcellerne, mod ødelæggelse (oxidation). Selen er også vigtigt for immunsystemet. Selen findes naturligt i kød, især i lever og nyre, men findes også i ost, æg, skaldyr og fisk.